Winner of the 2017 Danish Championship: Anders Brøbech, Skanderborg, Denmark.

 

 

 

 

 

 

 

By Michael Th. Larsen

For readers of Brevduen (Denmark’s leading pigeon racing magazine), Anders Brøbech needs no further introduction. He has held his own at the peak of Danish pigeon racing for many years, and it’s hard to believe that anyone could surpass Anders’ interest in and commitment to the sport. He also takes part in all events in the racing calendar. Although Anders may be best known for his superb results at long and marathon distances, he puts a great deal of effort and preparation into ranking among the best, even in the short-distance regional club races – and actually succeeds!

Whenever you are in Anders’ company, you are left in no doubt that this is a sportsman who ‘lives and breathes’ racing pigeons. He is very keen on continually improving working methods, and it is particularly interesting to see that he doesn’t shy away from trying out new techniques – even if they fall into the category of ‘untraditional’. But, as they say, ‘if you follow in the footsteps of others, you’ll never get ahead!’

And this desire to test new methods quickly became the focal point of our conversation when I visited Anders to interview him for this article. From my conversations with Anders throughout the year and his two lectures, which I had the pleasure of attending this autumn, I already knew that I was going to see and hear something extraordinary.

‘Completely natural’ – system of care, feeding and a year in the life of the loft

This is Anders’ own name for his system of care and the way he races his pigeons. It is a somewhat ambiguous term and actually refers to a detailed system, which I will outline below. The essence of the system – and hence the name – is that the pairs always remain together, with no separation in the winter season. The birds live a completely natural life, and their moulting cycle is controlled by simple methods described later in this article.

Let us examine Anders’ account of the system. He explains that the new season begins after the last racing weekend in August, when the Danish national long-distance race is held with release from Munich 888 km in Germany. As soon as this race is over, all of the young birds are introduced to the loft, where the older birds remain and continue brooding. The pigeons are kept inside for five days, and then all the birds in the loft are allowed to exercise freely, from morning to evening, to accustom the youngsters to the loft for old pigeon. This process takes about a week, by which time the youngsters are familiar with the new loft. After this week, the pigeons are let out in the morning – they are forced out of the loft, and the entrance is closed for around 15 minutes. An hour later, they are called in for feeding. When the young birds are introduced to the loft, the numerous drinking bowls used by the pigeons during the season are replaced with just two seven-litre water dispensers. These are filled up each day, and this is the way to water the pigeons out of season. Drinking bowls are cleaned twice a day during the season. However, out of season, the dispensers are not cleaned, the idea being to strengthen the birds’ immune system. From the end of the racing season until 1 November, the pigeons are fed with a mix of ‘Brøbech Mellem’ and the standard MVL (Mariman) sports mix with added barley, rapeseed and the, by now, famous ‘Aftenkaffe’ (Evening Coffee) – Anders’ special blend consisting of a wide variety of oily seeds.

Aftenkaffe.

At the end of October, you need to watch out for hawks. In 2017, due to the rainy weather, the birds’ habit of pecking in fields and the moulting condition of the older pigeons, some birds were lost to raptors, and the pigeons had to be kept inside for several days.

From 1 December, the feed is replaced with a 50/50 mix of ‘Brøbech Sprint’ and pure barley. ‘Aftenkaffe’ is still added to this basic mix, as are pellets and unshelled sunflower seeds.

Brøbech-sprint.

We should mention here that after the end of the season in early August, the birds have to make do with a two-week supplement of an oregano concentrate. From this time until 1 December, the pigeons are not given any kind of supplement, and Anders resolutely says that he prefers to spend his money on ‘Aftenkaffe’ rather than vitamins during the moult.

Around 10 January, the moult is finished, and strict discipline is introduced to the daily training flights around the loft. Up to this date, despite the closed entrance, flying has been voluntary for the pigeons. When the birds begin this forced flying, the feed ration is reduced to encourage them to travel further during daily training. This system improves the condition of the pigeons so they are able to fly at great heights above the loft for 45 minutes a day. Anders has observed that the pigeons fly just as high in August and September as they do in February, March and April. However, in October, November and December, they fly lower in the sky.

Readers will probably wonder how the paired pigeons are kept under control during this period, when it comes to egg-laying. This is done by removing all nest bowls on 1 October and opening up the front of the nests, so the pigeons don’t have any dark, cosy corners to brood in. This method is entirely adequate for preventing ill-timed egg-laying and premature start of the breeding and moulting cycles. In winter, the loft site is also very dark, and there are no streetlights to affect the lighting in the loft.

The daily training tosses around the loft continue until basket training begins, and the pigeons are in the air one hour a day. In very bad weather, however, the birds are allowed into the loft as soon as they land on the landing board, and they are not forced to fly for an hour.

Due to the daily training around the loft and the discipline this involves, the pigeons have become accustomed to raptors – and falcons in particular. If a falcon attacks, the pigeons now land immediately and enter the loft. The pigeons used to drop to the ground, almost in a vertical free fall, and were paralysed by these attacks. Naturally, this would reduce their chances of survival, but their behaviour is now more rational due to the regular training. It is extremely important to Anders that the daily training hour, as described above, is continued for six consecutive weeks prior to basket training. This is to ensure that the pigeons are in peak condition when they begin training with the car. The weather at the beginning of the 2017 season was very poor for training, and it was only possible to fit in ten training flights before the first race. The first basket training had to wait until 19 April.

Basket training usually starts from Vejle (42 km) or Middelfart (66 km). In 2017, Anders tried training the birds mid-week at actual race distances – for instance from Hannover (422 km). This clearly shows Anders’ energy and the hard work he puts into his pigeons, because these training sessions would start at one o’clock in the morning, when the birds were crated and transported. And he did not get home again until 4.15 in the afternoon! However, as this trial was not an unconditional success, he won’t be repeating it next season. Anders found that the distance and the timing took their toll on the pigeons and clearly diminished their enthusiasm for flying at home.

Daily training tosses around the loft involve releasing the birds early in the morning. All of the pigeons are driven out of the loft – even the ones that are brooding. Then the entrance is closed, and the birds train for around an hour. After this, the entrance is left open for another hour, during which time the pigeons can fly if they choose. In the evening, this routine is repeated.

Anders is considering cutting preliminary training to a mere two or three flights. This is because all of the youngsters in his loft have participated in races from as far as Hannover – 420 kilometres – during the first year of their lives, so they are fully trained and routined as yearlings. If the young birds do not have this experience, they will need more training in the spring to prepare them for the first race.

In 2017, training flights were from Soltau 350 km and Hannover 422km, on Monday 22 May and Monday 29 May respectively. During the rest of the season, training flights were once a week from Middelfart, 66 kilometres away from the loft.

With regard to the racing season, we will now look at the feeding in more detail. The ‘winter mix’ described above is fed to the pigeons from 1 December and used until the first training session. As already mentioned, this mix consists of equal parts ‘Brøbech Sprint’ and pure barley. A few days prior to the first training in April, this mix is replaced with 100% ‘Brøbech Sprint’, supplemented with ‘Aftenkaffe’ every night at 8 p.m. This mix is used until the first race, when Anders switches to his feeding mix ‘Brøbech Mellem’. In the morning, the pigeons are fed an amount equivalent to 90% of their daily ration, and at 5 p.m., the feeding troughs are filled with the remaining 10%. The morning feed is never given any earlier than 10 a.m., when the pigeons are called back from their morning exercise. In fact, the exercises are planned accordingly to ensure that the pigeons return at this time. That way, the pigeons have free access to feed throughout the day. The evening feed is at 5 p.m., and the birds are released for their evening exercise at 7 p.m. ‘Aftenkaffe’ is put out at 8.15 p.m. and once more at 9 p.m. The day ends at 10 p.m., when the pigeons are served peanuts and hulled sunflower seeds. Any leftover feed will be finished by the pigeons first thing the following morning.

Brøbech mellem

Building up the pigeons this way is very important in order to replenish their body fat stores for the demanding races. Anders explains how he conditions his pigeons to take in maximum nutrition. During the winter season, he feeds the birds very lightly and very sparingly – quite simply to teach them to ‘appreciate’ the good grains. You can tell that this produces perfect results, as the amount of grain Anders uses in early May is the same amount that he feeds on 1 August – and at that time of year, only half the number of pigeons still sitting in the loft.

With the start of the Danish national races, the basic feed switches from ‘Brøbech Mellem’ to ‘Brøbech Lang’, and this mix is used for the rest of the season. The only other change to the feeding plan happens in the week leading up to each national long-distance race, when 30% ‘Aftenkaffe’ is given as a supplement to the feed.

Brøbech Lang.

Anders stresses a very important fact: the feeding plan outlined here must be built up and prepared throughout the year as described above. In other words, deciding to introduce this plan halfway through the season is not an option. This is a crucial point for Anders and the whole idea behind his feeding plan – to make the pigeons take up as much energy as possible from their feed. As part of their conditioning, this is achieved through a slow build-up from ‘zero per cent’ on 1 January until their maximum intake at the start of August, when racing from Munich takes place. Anders adds that he is happy for the pigeons to eat maize, as this produces the energy required to eat more of the fatty feed. Besides, correct and ample replenishment of the fat stores helps to minimise any loss of pigeons during the more demanding races. Anders also comments on the use of pellets and peas in the feed mixes. Pellets are not used in racing mixes due to their very low energy content, yet they are thought to be an excellent winter feed. Likewise, peas are not used in great amounts – only in mixes for the long-distance birds, and then no more than 3%. Peas are very demanding for pigeons to metabolise and require too many carbohydrates. However, protein is an important nutrient for pigeons, and this supply is covered through soybeans, beans and pulses as well as protein powder.

From 15 April, the pigeons are fed a supplement – a special blend of various products, which are added to the grain. This blend consists of ‘Aktives Eisen’ (iron) and ‘Tollyamin’ from Tollisan, a supplement product of amino acids and vitamins. These components are mixed into the grain at night – sometimes with the addition of liquid vitamin B and ‘Sedochol’ later in the season. The blend is then left to let the products dry into the grain overnight. The next morning, the treated grain has liquid linseed oil added. This oily grain is then mixed with various powders: a chlorophyll-containing product made from wheatgrass, fresh water algae and freeze-dried beetroot. Called Brøbech-Powder and Brøbech-protein powder. As a word of warning, Anders says that you should only use vegetable-based proteins, never animal proteins containing milk sugar, as pigeons are lactose-intolerant.

Brøbech-Powder

This mixture is added to the grain daily, except on days when the pigeons are given some type of medication. Anders adheres to the principle of administering all medication on the grain, always combining it with the ‘Tollyamin’ product mentioned above. Another important point in this respect is that he only uses medical products indicating a specific dose per pigeon, in order to give the correct amount and above all to avoid overdosage.

Speaking of medication, NONE whatsoever is given to youngsters or breeding birds. This also goes for treatment against canker, which is used by the majority of pigeon fanciers. There is clearly no need for this in Anders’ case, as his loft has seen no outbreaks or problems related to canker in the last 10 years.

However, the youngsters and breeding birds are given a natural supplement called ‘Dosto-ropa’ – a strong oregano extract – and this has had a significant positive effect on their overall health.

And now for an issue which is highly relevant to most of us, considering the huge challenges posed by young bird sickness in recent seasons: Anders has never had a case of young bird sickness in his loft. But how has he managed this? Read on to find out.

Two weeks prior to the young birds starting their first training, they receive a pH regulator in their drinking water consisting of various agents. The following components are added to each litre of drinking water: 10 ml of ‘Tollyamin’; 5 ml of pH regulator; 10 ml of ‘Quick’ (iodine/iron); 0.3 ml of ‘Dosto’, and 10 ml of ionised water (Rop-Adeno). These are all supplied by stockists Schröder-Tollisan. This mixture is used every day until the Danish young bird races take place. Apart from this control of the drinking water, Anders also mentions that late hatches in the loft have a positive effect on the bacterial flora, and this may also contribute in some way to keep the youngsters clear of the dreaded young bird sickness. Something else that could perhaps explain the high resistance found in his youngsters is that Anders takes a relaxed approach to their movements around the loft during the first part of their lives. During this time, the young birds – along with the late hatches – are allowed to peck in the fields, and this may also help to strengthen their immune systems. Regarding the young birds, Anders also mentions that when it comes to minimising losses, he has found it useful to start their basket training when they are just eight weeks old, with very short flights from two to ten kilometres.

Natural pigeons and their cycle

When Anders explains his method of caring for the pigeons, many of us are curious to know how he manages to control the moult, considering that pairs are together all year round and live a completely natural life ‘as a family’. First of all, Anders aims to push the date when the birds lay their first clutch of eggs in the springtime to make it as late as possible. In 2017, this was on 15 March, and it is only at that time that the pigeons are provided with nest bowls. In 2018, the first egg was laid on 25 March, possibly due to the very cold weather. To delay the moulting process, lights are turned on in the loft from midsummer (23 June) from 4.45 a.m. until 11 p.m. This keeps the days at the same length and helps to slow down the onset of the moulting process.

As a priority, the aim is for the yearlings to be the first to have squabs, as experience shows that the rearing of young strengthens their attachment to the nest and their general motivation to follow the natural system. Also, it is often found that the yearlings which are then raced from sitting on 10-day-old eggs, after having reared their first clutch, are very keen in the races. Practically speaking, the first clutch does not produce a lot of squabs, because the eggs have gone cold during the many preliminary training sessions. The older pigeons are not allowed to hatch young until after 1 June. Obviously, the nest conditions are carefully planned for those pigeons set to participate in national races, by counting back from the release date and the bird’s ideal nest condition to the day when the nest must be cleared. However, no such planning work is done for any of the other pigeons – they will be released according their form on the day. Anders uses a lot of little tricks to motivate his pigeons, and his efforts to come up with new methods are ongoing. Placing a squab in the nest on a Tuesday evening or removing the eggs from a pair on a Monday have turned out to be efficient ways of motivating the birds. Likewise, pigeons that can be kept on their eggs for longer – up to 30 days – may be very highly motivated. There is never more than one squab in the nest during races, and Anders says that when it comes to squabs, he has not had much luck using pigeons whose eggs have just hatched.

As for the ideal nest conditions, Anders is absolutely certain that these are 10-day-old eggs or 10-day-old squabs. This is backed up by his two national wins with hens sitting 10-day-old eggs, while he has also gained this title once with a cock sitting a 14-day-old youngster. Similarly, he has managed on one occasion to bring home the national title with a hen who had her eggs removed from the nest on the Monday prior to releasing.

Building the stock and the breeding efforts

It goes without saying that to reach such impressive results as Anders has brought home over the last 20 years, you need to have quality pigeon stock. Anders refers to the basic bloodline – or rather bloodlines – as the two ‘Brøbech lines’. These are two separate lines: ‘the check line’ and ‘the blue line’.

The check line (Blåtavlet-Brøbech) was started by Anders’ grandfather Carl Andersen in Allingåbro, Denmark, and is built around the foundation pair ‘88-192 Cock’ and ‘93-573 Hen’.  This pair features in the pedigree of four national winners from Anders’ loft, and it is in those very hard races that the check line has proven its strength, as he reckons these pigeons are too slow in all other races. From this foundation pair, Anders points out four particular birds – ‘02-362’, ‘01-572’, ‘06-847’, and ‘06-848’ – whose breeding shows that they carry on the foundation genes in the most eminent way.

The blue line (Blå-Brøbech) is represented by foundation birds DAN-93-2, 93-632, 99-812 and 05-702, the old Delbar hen 86-329 and her offspring, the 97-300 hen and the 91-139 cock. In fact, 05-702 is the result of pairing 99-812 with an offspring from 91-139, so this is by all means a firmly established line.

Unlike the check line, which is bred for marathon racing, ‘the blues’ are proper all-round pigeons, capable of winning young bird races and sprints, but their speciality is the one-day long-distance races. Crosses between the check line and the blue line have turned out to be excellent in national long-distance races, while crossing ‘the blues’ with Flor Engels pigeons have produced several top performers in sprint and middle-distance races.

That the foundation birds from 1993 are still relevant was seen most recently in 2018, when ‘93-2’ featured as the great-grandfather of Christian Lund Andersen’s impressive national winner in the very difficult final from Munich 910km.

Anders has also concentrated his efforts on birds from Flor Engels – the name that has dominated Danish pigeon racing since the turn of the millennium. Not only that, but Anders is likely to be by far the greatest investor in these pigeons, focusing on purchases very close to the Engel foundation birds. Through the years, his purchases from the Belgian top loft amount to more than 100 birds, which include 5 direct offspring of ‘231’, 7 direct offspring of ‘178’, 5 offspring of ‘734’, and 4 offspring of ‘Argenton’. These pigeons have also contributed to great results on the longest distances. One example is the ’11-2081’ hen that was national winner from Limburg 644 km in 2014 – her sire is a Engels pigeon grandchild of ‘Argenton’.

In 2009, Anders invested in pigeons from Jos De Klak, making a total purchase of 30 original birds and 20 birds bred from other original Jos De Klak. Among these pigeons were two direct sons of the legendary ‘613’. De Klak pigeons are great at speeds from 800 to 1,400 mpm, and so far the best results with these birds have been achieved in national long-distance races and very difficult races. This includes the breeding of a semi-national winner from Würzburg 707 km. with 50% Jos De Klak blood.

As a marathon specialist, Anders has of course also been on the lookout for more classic long-distance birds. For instance, he has successfully introduced Van der Wegen pigeons and, not least, 9 original Chris Hebberecht pigeons. While the latter are not good in the hand, almost every one of them has bred winners – including the regional and semi-national winners from Karlsruhe in 2017 – and the hardiness of these birds is a particularly important factor.

Jannsen pigeons purchased directly from the breeder have also made a difference to Anders’ loft. These are the red type, and Anders reckons that they are almost impossible to lose during races. The semi-National winner from Giesen 622 km in 2017 was a yearling of this ancestry, and both the semi-national winner from Minden 427 km and the pigeon 14-4198 to reach third in the national race from Freiburg 910km have their roots in this bloodline as well.

For the classic long-distance category, the most recent introduction is Jan Arden pigeons, with 30 birds purchased in 2014 and a further 20 in 2016 – these are from lines concentrated around the legendary ‘Dolle’. In 2017, breeding has produced a regional winner from Antwerp, which is a cross between one of these Arden pigeons and the Hebberecht birds mentioned above. In 2018 a half Aarden/half Janssen was National winner from Frieburg 910km. Very hard race 701 mpm.

As with everything else pigeon-related, Anders is highly ambitious and dynamic in his breeding work, which always involves experiments to a greater or lesser extent. Thus, he has also purchased Geerinckx pigeons via, and the five original birds have bred incredibly well in Anders’ loft – not to mention that they stand out by having an excellent build.

There is a definite strategy in the breeding work – top racers are always produced through crossbreeding, and as Anders puts it, ‘life is too short to be racing purebred pigeons’. He reckons that crosses, no matter their ancestry, can do well on all distances. The concept in his breeding work is based on very tough selection along the lines of ‘breed plenty – try out plenty – remove plenty’. Already at the time of weaning, 5 per cent of the youngsters are culled, and this share of ‘rejected’ youngsters will gradually become smaller, as the best birds are selected over a number of years. Alongside the crossbreeding, there is also some inbreeding with a view to further breeding. The inbred pigeons are subjected to even tougher selection, which Anders believes is absolutely crucial. These youngsters are also put through selection from 30 days old, when they are placed in an open aviary for two months. During this period, 25% are culled, and after a further two months, 10-15% more birds are removed.

The sportsman and his serious attitude

Anders is well known by most Danish pigeon fanciers, and you don’t need to be a great judge of character to realise that this is a truly serious sportsman. He is out to win everything – and he cuts no corners when it comes to achieving his goals.

Anders is passionate about one-day long-distance and marathon races, and these are his first priority. However, he also puts a great deal of effort into winning the sprints and middle-distance races. And, as his results show, he is doing rather well in these, too!

We have mentioned many times in this article that great results are not achieved by sitting still. Pigeon racing is a very high priority for Anders, and from 1 May until the Munich final, his pigeons take centre stage. He never leaves home to attend any other events during this period, and every day his aim is not to be away from the loft except for the six hours between 11 am and 5 pm. In season, he spends eight to ten hours each day working with the pigeons, but he also admits that his batteries are ready for recharging as soon as the season has ended.

If you are interested in more information about Anders’ loft, pigeons, methods, etc. you will find further details on his website: www.brdrbroebech.dk.

Many thanks to Anders for an inspiring and, as always, stimulating visit, and congratulations on the well-deserved win at the Danish National Championship!

____________________________________________________________________________________________________________

”Total naturligt” – flyvesystem, fodring og årets gang på slaget

Helt centralt for systemet – og deraf navnet – så er parrene altid sammen, og adskilles således ikke i vinterperioden. Duerne lever dermed et helt naturligt liv, og deres fældningscyklus styres ved nogle senere beskrevne, simple metoder.

Lad os gennemgå Anders’ beretning om systemet. Anders fortæller, at den nye sæson starter efter kapflyvnings-weekenden i uge 32, hvor nationalflyvningen fra München afvikles. Straks efter denne flyvning indsættes samtlige unger på flyveslaget, hvor de gamle duer forbliver og får lov til at fortsætte rugningen. Duerne holdes inde i fem dage, hvorefter alle duerne på flyveslaget får fri udflyvning fra morgen til aften med henblik på at stille ungerne på flyveslaget. Denne proces varer cirka en uge, hvorefter ungerne er vænnede. Efter denne uge lukkes duerne ud om morgenen, hvor de tvinges ud og indflyvningen lukkes i et kvarters tid, og efter en time kaldes duerne ind til fodring. På samme tidspunkt, som ungerne sættes ind i flyveslaget, udskiftes de 14 drikketrug, som duerne drikker af i sæsonen med blot to 7-liters vandbeholdere. Disse fyldes op hver dag, og uden for sæsonen er dette måden at vande duerne på. Drikketrugene gøres i sæsonen rent to gang dagligt, men uden for sæsonen rengøres drikkevandsbeholderne ikke med henblik på at styrke duernes immunsystem.

Fra flyvesæsonens afslutning og indtil 1. november fodres duerne med en blanding af Brøbech Mellem og MVLs standard Sport flyv/Avl, der tilsættes byg, raps og den efterhånden berømte Brøbech Aftenkaffe 20 kg bestående af mange fedtholdige frøsorter.

Fra den første december udskiftes foderet med en 50/50 blanding af ”Brøbech Sprint” og ren byg. Denne grundblanding tilsættes fortsat ”Aftenkaffe”, Kroketter og uafskallede Solsikker.

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at duerne efter sæsonen må nøjes med 14 dages tilskud af Dosto Ropa oregano-koncentrat umiddelbart efter sæson-afslutningen i uge 32. Fra dette tidspunkt og frem til 1. december får duerne ikke biprodukter af nogen art, og Anders siger meget konsekvent, at han i fældeperioden foretrækker at bruge pengene på Aftenkaffe snarere end vitaminer.

Omkring 10. januar er duerne færdigfældede, og nu bringes der hård disciplin ind i de daglige træningsture omkring slaget, som hidtil – trods lukket indflyvning – har været frivillige for duerne. Samtidig med at duerne påbegynder disse tvangs-flyvninger, nedsættes foderrationen for at hjælpe med til, at duerne trækker ved de daglige træninger. Dette system bevirker, at duerne efter kort tid opnår en kondition, der sætter dem i stand til at trække 45 minutter hver dag i meget stor højde omkring slaget. Anders har observeret, at duerne i august og september trækker højt på samme måde som i februar, marts og april, men at de i oktober, november og december trækker lavere på himlen.

Læseren vil nok tænke, hvordan de parrede duer holdes under kontrol i denne periode med hensyn til æglægning. Dette klares ved at fjerne alle redeskåle den 1. oktober og åbne rederne helt op, så der ikke bliver mørklagte hyggekroge for duerne at ruge i. Denne metode er helt tilstrækkelig for at undgå utidig æglægning og for tidlig opstart af duernes avls- og fældningscyklus. Der er også meget mørkt om vinteren, hvor slaget står, og der er ikke gadelygter som kan påvirke belysningen på slaget.

De daglige træninger om slaget fortsætter, indtil kurvetræningen påbegyndes omkring den 10. april, og duerne er i luften én time dagligt. Ved meget dårligt vejr lukkes duerne dog ind, straks de lander på indflyvningen og tvinges ikke ved denne lejlighed til en times flyvning.

Den daglige træning omkring slaget og disciplinen hermed har også vænnet duerne til rovfuglene – og specielt falken. Ved falke-angreb lander duerne nu straks og går ind på slaget. Tidligere ”faldt” duerne nærmest lodret til jorden i paralyseret tilstand ved disse angreb, hvilket naturligvis er uheldigt for deres chance, men den mere regelmæssige træning har vænnet dem til en mere fornuftig adfærd som beskrevet. Det er af stor vigtighed for Anders, at den daglige trænings-time, som er beskrevet ovenfor, bliver gennemført i seks sammenhængende uger forud for kurvetræningen, idet duernes kondition således er optimal til at begynde træningen med kurven. Træningsvejret var i 2017 meget dårligt i sæsonstarten, og det blev kun til ti træningsture inden første kapflyvning, og den første træning med kurven måtte vente til den 19. april.

Den daglige træning omkring slaget foregår sådan, at samtlige duer lukkes ud fra morgenstunden. Alle duer gennes ud af slaget – også dem, der ligger på rede – og indflyvningen lukkes, hvorefter duerne træner i en times tid. Herefter står udflyvningen åben i yderligere en time, hvor duerne kan flyve frivilligt. Om aftenen gentages denne rutine dog med den undtagelse, at duerne kan flyve frivilligt og med åben indflyvning, ligesom duerne på reden får lov til at blive liggende. Anders påtænker at ændre sidstnævnte praksis til den kommende sæson, hvor idéen er også om aftenen at indføre tvangsflyvning. Dette tiltag hænger sammen med en anden planlagt ændring i forhold til 2017, hvor træningen i kapflyvningssæsonen er tiltænkt kun at omfatte en ugentlige tur tirsdag eller onsdag på 66 kilometer fra Middelfart. Samtidig overvejes det også, om fortræningen skal reduceres til blot 7-8 ture. Anders nævner i denne forbindelse, at samtlige unger på slaget i deres fødeår har deltaget på kapflyvninger ud til og med Hannover, 420 kilometer, så disse er gennemtrænede og rutinerede som 1-års. Har de unge duer ikke denne erfaring, kræves der yderligere træning om foråret som forberedelse til den første kapflyvning.

I 2017 blev duerne i uge 21 og 22 som tidligere beskrevet trænet fra henholdsvis Soltau og Hannover om mandagen, medens der i den resterende del af sæsonen blev trænet én gang ugentligt fra Middelfart på 66 kilometer.

 

Med hensyn til kapflyvnings sæsonen skal vi vende tilbage til fodringen. Duernes tidligere beskrevne ”vinterblanding”, som gives fra 1. december, bruges indtil første træning. Som nævnt består denne blanding af lige dele Brøbech Sprint og ren Fransk byg. Et par dage før træningsstarten i april udskiftes denne blanding til 100% ”Brøbech Sprint” suppleret med ”Aftenkaffe” hver aften kl. 20. Denne blanding bruges indtil første kapflyvning, hvorefter der skiftes til flyveblandingen Brøbech mellem. Der fodres om morgenen med en mængde, der svarer til 90% af duernes dagsration, og kl. 17.00 fyldes fodertrugene med de resterende 10% af rationen. Morgenfodringen foregår aldrig før kl. 10, hvor duerne kaldes ind fra morgentræningen. I øvrigt planlægges træningerne sådan, at duerne hjemkommer herfra ved denne tid. Duerne har dermed fri adgang til foder hele dagen. Aftenfodringen foregår kl. 17, og duerne lukkes ud til aftentræningen kl. 19. Kl. 20.15 fodres med ”Aftenkaffe”, og dette gentages igen kl. 21.00 Kl. 22 afsluttes dagen med, at duerne får serveret jordnødder og afskallede solsikkefrø. Det tiloversblevne foder spiser duerne tidligt næste morgen.

Denne opbygning af duerne er meget vigtigt for at fylde deres depoter af fedt op til de krævende flyvninger. Anders fortæller, hvordan han påvirker duerne til at optage mest mulig næring. I vinterperioden fodres duerne derfor meget let og meget knapt – ganske enkelt for at lære dem at ”sætte pris” på det gode korn. At dette lykkes til perfektion, ses ved, at den mængde korn, Anders bruger først i maj er den samme, som gives den første august – og på dette tidspunkt går kun det halve antal duer tilbage på flyveslaget.

Når DdB-flyvningerne starter, skiftes grundfoderet fra Brøbech mellem til Brøbech Lang 20, og dette foder bruges resten af sæsonen. Den eneste ændring, der herudover sker i forhold til foderplanen, er, at foderet i ugen op til de enkelte landsflyvninger suppleres med 30% Brøbech Aftenkaffe.

Anders anfører et meget vigtigt punkt: Den beskrevne foderplan skal opbygges og forberedes henover året, som det er beskrevet i det ovenstående. Man kan således ikke vælge at indføre denne plan midt i sæsonen. Det er et kardinalpunkt for Anders og hele idéen i foderplanen, at duerne optager mest mulig energi fra foderet, hvilket de blandt andet vænnes til ved en langsom opbygning fra ”nul procent” pr. 1. januar og op til maksimum indtag i uge 32, hvor der flyves fra München. Anders tilføjer, at han gerne ser duerne æde majs, fordi dette skaber energi til at æde mere af det fedtholdige foder. Korrekt og rigelig opfyldning af fedtdepoterne er desuden medvirkende til at minimere tab af duer på hårde flyvninger. Anders kommenterer også på brugen af kroketter og ærter i foderblandingerne. Kroketter bruges ikke i flyvefoder, fordi de har et meget lavt energiindhold, men anses dog for at være et super godt vinter foder, og heller ikke ærter bruges i stor mængde – kun i blandinger til langflyverne og ikke mere end 3%. Ærterne er meget krævende for duernes organisme at omsætte, og dette koster for meget kulhydrat. Protein er dog væsentlig for duerne, og denne tilførsel sikres via sojabønner, bønner og linser samt protein pulver.

Fra den 15. april får duerne tilskud i form af en specialiseret blanding af forskellige produkter, der gives på kornet. Blandingen består af: Aktive Eise (jern) og Tollyamin fra Tollisan som er et tilskudsprodukt af aminosyrer og vitaminer. Disse komponenter blandes på kornet om aftenen – eventuelt suppleret med flydende B-Komplex og Sedochol senere på sæsonen. Derefter tørrer disse produkter ind i kornet over natten. Næste morgen tilsættes dette korn flydende hørfrøsolie blandet med kokos olie Kokosolie. Det fedtede korn iblandes nu forskellige pulvere: Brøbech-Powder – et klorofylholdigt produkt lavet på hvedegræs, ferskvandsalger og frysetørret rødbede osv., Probac Energy for korrekt bakteriebalance samt Brøbech-protein. Anders advarer om kun at bruge vegetabilske og aldrig animalske proteiner, som indeholder mælkesukker, da duerne ikke kan tåle laktose.

Denne blanding tilsættes kornet hver eneste dag med undtagelse af de dage, hvor duerne gives en eller anden form for medicin. det faste princip, at al medicin gives på kornet og altid i kombination med førnævnte Tollyamin. Et andet punkt omkring brugen af medicin er, at der kun anvendes medicin med angivelse af dosis pr. due for derved at sikre korrekt dosering og frem for alt for at undgå overdosering.

Med hensyn til medicinering gives INTET til unger og avlsduer. Heller ikke en behandling mod gul knop, som hovedparten af alle brevduefolk benytter. At dette er unødvendigt, ses ved, at der i de seneste 10 år ikke er set udbrud eller problemer hermed på slaget.

Derimod får unger og avlsduer tilskud af naturproduktet Dosto Ropa, som er et kraftigt ekstrakt af orgeano, og dette har haft en stor positiv effekt på sundhedstilstanden. Duerne får 5 sammenhængende dage hver 5 uge.

Ungesyge

Og så til et punkt, hvor de fleste af os skal spidse ører med tanke på de seneste sæsoners meget store udfordringer med ungesygen:  Brøbech har aldrig haft ungesyge på slaget, og læs nu hvordan han gør.

To uger før påbegyndelsen af den første ungetræning indføres i ungernes drikkevand en pH regulator bestående af forskellige midler. For hver liter drikkevand tilsættes: 10 ml Tollyamin, 5 ml pH-Control, 10 ml Quick (jod/jern), 0,3 ml Dosto Ropa og 10 ml Dosto Rop-adeno ioniseret vand. Denne blanding benyttes hver dag indtil DdB-ungeflyvningerne løber af stablen. Udover denne regulering af drikkevandet nævner Anders også, at senunger på ungeslaget har en positiv indflydelse på bakteriefloraen og muligvis bidrager til på en eller anden måde at holde ungerne fri for den frygtede ungesyge. En anden indflydelse på ungernes stærke modstandskraft er måske også det faktum, at der ikke hersker hysteri omkring deres færden omkring slaget i deres første levetid. Ungerne tillades i denne periode – sammen med senungerne – at gå i marken og muligvis er også dette med til at styrke deres immunsystem. Omkring ungerne nævner Anders også, at han for at minimere tab af unger har gode erfaringer med at starte deres kurvetræning allerede i 8-ugers alderen på ganske korte ture fra 2-10 kilometer.

De naturlige duers cyklus

Når Anders fortæller om sin måde at flyve med duerne på, bliver mange af os nysgerrige med hensyn til, hvordan han formår at styre duernes fældning, når parrene går sammen hele året og lever et fuldstændigt naturligt familieliv. Først og fremmest forsøger Anders at skubbe tidspunktet for lægning af første kuld æg i foråret til det senest mulige tidspunkt. I 2017 skete dette den 15. marts, og duerne får ikke redeskåle tildelt førend denne tid. I 2018 blev det første æg lagt den 25. marts, muligvis pga. det meget kolde vejr. For at sinke fældningsprocessen tændes lys på slaget fra midsommer (Skt. Hans) fra kl. 04:45 og indtil kl. 23:00. Derved fastholdes dagens længde, og fældningsprocessen går ikke så hurtigt i gang.

Det prioriteres, at de 1-års duer får unger først, idet erfaringen viser, at opfostring af unger øger deres tilknytning til reden og generelle motivation for det naturlige system, og det opleves ofte, at de 1-års som efterfølgende afsendes på 10 dage gamle æg efter opmadning af første kuld er meget skarpe på kapflyvningerne. I praksis kommer der ikke mange unger i første kuld, fordi æggene er blevet kolde ved de mange fortræninger. De gamle duer får ikke lov til at få unger før efter 1. juni. Der arbejdes naturligvis med at tilrettelægge redeforfatningerne for de duer, der skal deltage på landsflyvninger, ved at tælle tilbage fra afsendelesdatoen og duens ideelle redekondition til den dag, hvor reden skal ryddes. Dette arbejde gøres dog ikke for alle øvrige duer, som sendes efter, hvordan dagsformen ser ud. Anders bruger mange små tricks for at motivere duerne, og han arbejder løbende med at finde på nye metoder. Tildeling af en unge tirsdag aften eller at fjerne æggene fra et par om mandagen har vist sig som gode måder at motivere duerne på. Også duer, der kan holdes længe på æggene – helt op til 30 dage – kan være topmotiverede. Der flyves altid kun med én unge i reden, og Anders nævner i forbindelse med unger, at han har dårlige erfaringer med duer, der netop har udruget.

Som de bedste redekonditioner nævner Anders ubetinget 10 dages æg eller 10 dage gamle unger. Således har han to gange været landsvinder med hunner på 10 dages æg, medens han en gang har været det med en han på en 14 dage gammel unge. En gang er det ligeledes lykkedes at hjemføre titlen som landsvinder med en hun, hvor æggene var blevet ryddet fra reden om mandagen før afsendelsen.

____________________________________________________________________________________________________________

Her kan artikel om nationale vindere i 2019 læses. Artiklen er skrevet af Michael Th. Larsen

Artikel Anders Brøbech 2019

 

____________________________________________________________________________________________________________

 

Unger får lov til at flyve frit fra 30 dages alderen. Det er en stor hjælp, hvis der går et par gamle duer i ungeslaget, da de lærer ungerne at spise og drikke. De ældre duer lærer også ungerne at flyve ind og ud.

Ungerne kan fx lukkes ud kl. 8.00 inden de fodres og efter en time kaldes de ind igen og fodres. Du skal finde det tidspunkt på dagen som passer dig bedst. Det kan også være ud kl. 17 og ind kl. 18. På den måde kommer de unger, som ikke vil høre efter (dem som bliver siddende udenfor) ind når det bliver mørkt. Det er vigtigt at ungerne har fået ¼ af fodret om morgenen, såfremt de lukkes ud til aften. Ungerne fodres med avlsfoder (højt protein indhold) og de skal have 30-35 gram pr. due.

Det er meget vigtigt at lære ungerne et bestemt signal fx fløjte og rasle med korn, signalet skal senere kunne bruges ved hjemkomst fra træning og kapflyvning, så duerne går hurtigt ind. Den nemmeste måde at lære ungerne signalet på er at starte med at give signalet hos de gamle duer, når de fodres og ungerne stadig ligger i reden. Når ungerne så er flyttet alene over i ungeslaget bør du bruge mere tid på fodringen. Giv signal i ca. 10 minutter og stil dig fx over fodertruget så ungerne skal løbe over dine fødder. Fang gerne et par unger imens de spiser, og husk at fløjte og rasle indtil der ikke er mere korn i truget. På den måde lærer de signalet at kende.

Når ungerne så har været ude flere gange og hurtigt kommer ind igen ved lyden af signalet, kan du begynde at jage dem alle ud af slaget. Brug fx en pind/stok til det, bank måske lidt i gulvet. Det er igen et signal som ungerne skal lære. På den måde lærer de at skal flyve ud hurtigt. Det tager kun omkring 5 dage at lære dem dette signal, så ved de hvad det går ud på.

Fra den 20. maj skal ungerne fodres med Brøbech-sprint. Det er en proteinfattig blanding som vil øge ungernes flyvetid markant efter bare 3 dage på denne blanding. Efter 1 uge på Brøbech-sprint vil de minimum flyve i 45 minutter rundt om slaget. Ungerne vil samtidig begynde at søge længere væk fra slaget og højere op i luften. Dette er et godt tegn, som indikerer at ungerne er ved at komme i form.

Omkring 1. juni gives en kur i 6 dage med Trico-Groen mod gul knop. Vinter Unger skal have kuren omkring 1. april. Det vil også være en god ide at give en ormekur i to dage. Hvis ungerne har haft lov til at gå på jorden eller i haven, så er det næsten sikkert at de har orm.

Jeg starter med at give ungerne Natur-unge-mix fra 3 uger før jeg vil i gang med at træne dem. Det hjælper til med at de ikke får unge-syge og de bedre kan finde hjem fra de først træningsture. Dosto Rop-adeno bruges sammen med Quick, Dosto Ropa, Tollyamin og pH-Control jeg bruger ½ dosis af det som der står på de enkelte produkter.

Senest den 10. juni starter du med at lukke ungerne ud to gange om dagen. Ungerne skal helst flyve en halv time hver gang de er ude og de skal kaldes ind så snart de lander. Hvis duerne flyver fx kun flyver 15 min skal de også kaldes ind med det samme, da det ikke er godt for duerne at gå rundt på jorden når vi skal til at have dem i form. På den måde undgår du at duerne opsamler en masse bakterier.

Såfremt ungerne ikke har lært ovenstående inden den 10. juni, så skubber du hele planen en uge eller to.  Har de ikke lært det så bliver de ikke klar til den første unge kapflyvning, men vil i stedet for blive klar til den tredje ungeflyvning.

Ungerne skal fra den 15. maj fodres efter Ugeplanen for unger se den her Ugeplan unger

 

Hvornår er ungerne klar til at begynde at køre på træning med?

De skal af egen lyst mindst flyve en halv time omkring slaget hver dag (2 gange dagligt) og de skal komme ind hurtig når der gives signal, ellers er de ikke klar til at træne.

Når træningen startes op så trænes duerne hver 2. dag og når vejret tillader det. Start med at køre 5 km væk to til fire gange. Slip ungerne i to hold med 10 minutters mellemrum. Det er vigtigt, at ungerne samme dag har været ude og flyve omkring slaget inden de køres på træning. Det vil altså sige, at de først flyver omkring slaget og kaldes ind med lidt foder, derefter køres de på træning.

Herefter øges afstanden til 10-15 km. Ungerne slippes 3-5 af gangen med 5 minutters mellemrum. Dette gøres to gange. Afstanden øges derefter yderligere til 30 km. Slip igen ungerne 3-5 af gangen. Dagen efter igen 30 km og slip ungerne i to hold. Dagen efter 30 km igen men nu i samlet flok. Ungerne skal have så mange ture på 30 km, at de i samlet flok kommer hjem på højst 25 minutter. Ungerne skal nok have 5-7 ture i flok på 30 km for at komme ned på 25 minutter. Det er vigtigt at være opmærksom på at ungerne skal komme samlet hjem. Når ungerne har nået den hastighed er de klar til at køre ud på 50-60 km, der slippes de også i samlet flok. Dagen efter trænes de på 30 km og dagen efter igen på 50-60 km. Ungerne skal ned på at bruge 50 minutter på 60 km. Efter 5 ture på 60 km er de klar til at flyve kapflyvning. En tur på 100 km vil være godt, hvis det kan lade sig gøre tidsmæssigt inden den første flyvning. Dette kan gøres helt indtil torsdagen inden første kapflyvning.

Vigtigt! hvis ungerne bruger mere end to timer og kommer spredte hjem på en af træningsturene, så er der meget stor chance for at de bliver syge (ungesyge). Derfor skal du være meget opmærksom, hvis uheldet er ude. Unger som lige pludselig ikke vil høre efter når der bliver givet signal er helt sikkert syge. Så skal de holdes inde i et par dage og måske have medicin. De skal have ekstra vitaminer Tollyamin Quick og Sedochol i 3 dage giv dobbelt dosis.

Ugen før første kapflyvning skal ungerne muligvis have en kur mod bakterier og luftvejsproblemer i 5 dage. Trækker ungerne fint omkring slaget og kommer godt hjem fra træning er der ingen grund til at give medicin.

Efter anden kapflyvning skal ungerne have en kur mod gul knop med Trico-groen. Dette gives lørdag, søndag, mandag, tirsdag og onsdag.

Efter fjerde kapflyvning skal ungerne muligvis have en kur mod bakterier og luftvejsproblemer lørdag, søndag og mandag. Kombi-mix er godt.

Når kapflyvningerne er i gang kan ungerne trænes, mandag 30 km, tirsdag 60 km, torsdag 30 km og fredag 30 km. Ungerne kan lukkes ud til flyvning omkring slaget flere gange om dagen. Når de først er oplært og i god træning kan de fx lukkes ud kl. 6.00 og ind igen. Derefter på træning i bil, hjem, ind og spise lidt. Ud igen ved 11 tiden, ind igen efter en halv time. Ud igen kl. 20.30 og ind inden det bliver mørkt. Er ungerne i topform vil de flyve i 20-25 minutter pr. gang og de flyver langt væk fra slaget.

____________________________________________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________________________________________

Artikler af M&C Hansen

 

Brdr. Brøbech – 2 x Landsvinder 2014!

De fleste i Danmark kender Brdr. Brøbech for deres super resultater gennem flere år. De har vundet alt både på kort, mellem, og lang og med både unger og gamle. Også på andre slag er der god succes med Brøbech-duerne, hvilket må siges at være en af de allerstørste anerkendelser man kan få som brevduemand!
Mange gange dukker navnet Brøbech op, men det er ikke altid lige nemt at finde ud af, hvem der er hvem. Så det må vi lige starte med at finde ud af! Der er nemlig 3 flyvende slag, som lyder navnet Brøbech lige pt. Hvordan det ser ud næste år må guderne vide, men i år er det er skruet samme som følgende:

Brdr. Brøbech 073 ”Skanderborg”. Dette er et makkerskab mellem Anders Bo Brøbech og Jan Bo Brøbech. Anders og Jan er brødre – den ældste og den yngste i flokken. Jan er flyttet ind til Skanderborg til dine to brødre, således de 3 brødre nu bor sammen. Sidste år fløj Jan sammen med sin far under navnet J & S Brøbech i 164 ”Østdjurs”.

H.H. Brøbech 073 ”Skanderborg”. Det er Hans Henrik Brøbech, som er den mellemste bror. Sidste år fløj Anders og Hans Henrik sammen under navnet Brdr. Brøbech, og for 2 år siden fløj Hans Henrik under navnet Vims Brøbech. I år altså igen alene i et nyt slag, som er opstillet på den anden side af hovedhuset.

Søren Brøbech. Det er brødrenes far, som sidste år fløj sammen med Jan. Han flyver i år for sig selv under navnet Søren Brøbech i 164 ”Østdjurs”. Søren har officielt været med siden 2009, men vi tænker han altid har været med i kulissen med opbakning og hjælp. Vi synes det er stort, at han er startet op for sig selv, nu hvor drengene er flyttet hjemmefra.

Så på adressen Hårbyvej 33, Ry lidt nordvest for Skanderborg, er der altså 2 slag, som konkurrerer mod hinanden. Det ville være oplagt at flyve under et navn, og dermed forbedre chancer for vinderduer og mesterskaber, men på denne måde fungerer det bedst. Vi tror det handler om at alle 3 gerne vil bestemme, og har så mange ideer inde i hovedet, som de vil afprøve. Selvom Anders og Jan flyver under samme navn, har de hvert sit hold duer, som de passer og bestyrer. Det er utrolig motiverende, og det er med til at holde alle 3 brødre på toppen og rødglødende for sporten. Det smitter i høj grad af på deres duer!
Denne artikel skal primært handle om Brdr. Brøbech, altså Anders og Jan. I samme åndedrag skal det siges, at Vims selvfølgelig er en del af det hele, da der er fælles avlsduer, træning osv, og han har også haft rigtig gode resultater i år, til trods for at han nærmest er startet med et nyt hold i det nye slag.

Landsvinder Limburg:
Den 13/6 2014 var der årets første landsflyvning. Der deltog 775 duer fra 302 deltagende slag. Første registrerede due var John Korsholm fra 240, men ikke lang tid efter landede der en tavlet hun hos Brdr. Brøbech. Hun blev stemplet klokken 06.08.08, hvilket gav hendes landets hurtigste hastighed på 1641 mpm, og dermed landsvinder. John Korsholm blev nummer 2 på 1521 mpm, så hun var imponerende langt foran. Hun må have fløjet i nattiden for at få den høje fart, men det er faktisk nødvendigt for at vinde på denne første landsflyvning, hvor nætterne er så lyse.

Det blev en stor dag for familien Brøbech. Søren Brøbech blev nummer 6 i landet, og H.H. Brøbech blev nummer 11 i landet. Så var linjen lagt for en stor sæson på landsflyvningerne 2014!
På landsflyvningen fra Baden Baden, blev Brdr. Brøbech nummer 9 i landet, og havde mange duer i toppen. Søren Brøbech blev nummer 29 i landet, men H.H. nok ikke havde den sjoveste dag, for hans brødre havde 10 hjemme før ham. Men mon ikke han har glædet sig på deres vegne?

Landsvinder Karlsruhe:
165 medlemmer havde sendt 393 duer. Det blev en noget hård flyvning, og første due i landet landede klokken 14.35 på 858 mpm hos Tommy Reffstrup i 220 på Fyn. Inden længe stemplede Brdr. Brøbech. Klokken 15.04 ankom en tavlet hun med hastigheden 911 mpm, hvilket ikke var til at slå for resten af landet, og sæsonens anden landsvinder kom i hus. Hele 53 minutter foran den næste i landet!
Det blev igen en fantastisk flyvning for hele familien Brøbech. Brdr. Brøbech stemplede 11 af 15 duer på dagen på en flyvning, hvor mange brevduefolk slet ingen fik. De blev 1-5-7-22-23-26-28. 7 duer i top 50 i landet! H.H. blev nummer 20 i landet, og Søren blev nummer 12 i landet.

Slaget og fodring: 
For at kunne præsentere disse duer ordentligt, tog vi på besøg hos Anders mandagen efter Karlsruhe. Vi ankom lige lidt før Anders, for han har uhyggeligt travlt for tiden med sine tøjforretninger. Når man betragter slaget, lægger man mærke til de mange blå trapezplader, som er både på taget og på fronten. Vi tænkte, at det måtte virke som et drivhus, og især i denne periode være meget varmt. Det skulle vise sig at vi tog grueligt fejl.
Da Anders kom, gik vi ind på slaget. Foran alle rum er der en voliere, så der er masser af frisk luft. I volieren var der ret varmt på denne varme sommerdag, men så snart man gik ind i selve slaget, var er en hel del køligere og dejligt at være for mennesker og duer. Især enkehun-rummet var i særklasse.
Der er tremmer på alle gulve og i reder, så det er nemt at passe. Der er en utrolig god atmosfære på slaget, hvilket absolut er en vigtig ting. De tyske reder fra VfB er hyggelige, og duerne kan gemme sig lidt i dem. I rederne sad duerne oven på en mursten af moler. Det geniale er, at sådan en sten absorberer varme i løbet af dagen, og så kan duerne lune sig på den hele natten.
Stort set alle duer havde adgang til badevand, og man kunne se at de havde været i. Dette tilbydes de dagligt hele sæsonen. Det hældes rent vand på, da de ellers ikke gider bade så tit. En anden ting som vi observerede var, at der var trug med ren og ny picksten, og et med ren grit. I truget lå der korn, som man kunne se var påført nogle biprodukter. Det var noget olie med proteinpulver og Probac energi. Der var fodret rigeligt. Anders fortalte, at duerne fodres med deres egne blandinger. I uger med mellemdistance anvendes Brøbech-mellem, og i uger med lang får de Brøbech-lang. Hver aften ved 21 tiden får de ”Aften-kaffe”, som er en blanding med hamp og afskallet solsikke mm., og dermed med megen fedt, som duerne elsker. Nogle gange får de lidt jordnødder for at få duerne til at spise endnu mere. Sidst på ugen får de et måltid, hvor der ikke er noget på kornet, for at få duerne til at spise mere.
Anders fortæller, at en vigtig ting er, ikke at give den allertungeste blanding fra starten. Man skal kunne skrue op for de fedtholdige og kraftige blandinger sidst på sæsonen, når duerne har fløjet mange flyvninger og begynder at være lidt slidt. Hvis man starter for tidligt med det helt tunge, vil duerne gå i stå med at spise og dermed præstere. I drikketruget er der altid rent vand. Duerne skal vide, at der ikke er alverdens forskellige smagsnuancer i vandet hver dag. I stedet gives al tilskud på kornet.

Duerne:
Duerne var i en fantastisk orden. Helt stramme og hvide næbvorter og ”mørke” i farverne, som duer kun er, når de er i rigtig god orden. Fjerdragten meget blød, og de virkede sådan lidt fedtede. Ifølge Anders var det især de seneste 2-3 uger de var kommet i topform.
Der flyves med enkehanner og enkehunner, hvor partneren sidder hjemme. Flyvehunnerne er parret med gamle hanner, hannerne er parret med hunner som ikke kapflyves. Fordelen er, at partneren altid er hjemme, når duen kommer hjem, men det giver også andre fordele. Flere af de store resultater er lavet med hunner, som har fået lov at blive i deres rede, og som har fået æg. Det er meget motiverende for en enkehun pludselig at få lov at blive på slaget, og Brøbech arbejder meget med at få deres top-hunner til at ligge rigtig til de rigtige flyvninger. Landsvinderen fra Karlsruhe var f.eks. en hun på 10 dages æg.

Afstamningen på landsvinderne:
Familien Brøbech har gennem mange år købt mange gode duer på forskellige topslag i Holland og Belgien. Der har været mange gode duer imellem, som har avlet esduer og sektionsvindere. Ved siden af de fine udenlandske duer, har de hele tiden bibeholdt deres gamle stamme, som stammer tilbage til duer fra deres morfar Carl Andersen fra Auning. Han havde gode duer, men ifølge Anders havde han ikke nænnet til at sende duerne ud på de længere flyvninger, hvor de hørte til.
Der er 2 linjer i duerne fra morfar. Den ene er den tavlede linje, som er bygget op på Delbar Van Riel, Deweert/Vermote, Van Bruaene. Den anden er den blå linje som er Gronderlaers afstamning med en enkelt Delbar hun fra Anton Sørensen, som købte duer direkte fra Maurice Delbar i Belgien!

Brdr. Brøbech har igennem tiden haft resultater og tiltro på den gamle stamme, men især de senere år, har den i kryds med andre duer, vist sig at være ganske suveræn på hårde flyvninger og landsflyvninger. Det er ikke kun hos Fam. Brøbech, men også på andre slag. I år var der flere sektionsvindere ud af denne familie. På Antwerpen, som i år var meget hård, var Brdr. Brøbech selv sektionsvinder med en due ud af den gamle familie, og Victor & Christian 113 var samme dag også sektionsvinder i sektion 52 med samme afstamning.

Landsvinderen fra Limburg er 073-11-2081. En dejlig blåtavlet hun, som ligger godt i hånden. Hun har et flot gul/brunt øje med fuld kolleration og tyk 2. iris. Hun havde meget bløde muskler, dette til trods for at hun også lige har været i Karlsruhe med topplacering som nummer 7 i landet. Hun var også sidste år i top fra Giesen som nummer 6 i landet. En vaskeægte topflyver på landsflyvningerne.
Hendes far er direkte fra J&J Engels. Han er barnebarn på DE ARGENTON 1. National Argenton, og GEBROKEN VLUGEL, som er en super avlsdue, som dukker op hele tiden på gode Engels duers stamtavler.
Hendes mor er ud af den gamle stamme af den tavlede linje. Hendes forældre er helsøskende efter stamparret 88-192 x 93-573. Her er der virkelig masser af topresultater på de lange flyvninger i flere generationer.

Landsvinderen fra Karlsruhe er 073-11-2426. Også en tavlet hun. Hun er meget velbygget, og med et utrolig flot hoved. Hun har samme stærke øje med gul/brun farve og fuld kolleration. Igen helt bløde muskler få dage efter en landsflyvning. På brystbenet var hun fin i farven, og havde ”blodpletten” på brystbenskammen. Som etårs ville hun ikke bo i kapflyverslaget, men søgte hele tiden over i ungeslaget. Dette accepterede brødrene, og hun blev sektionsvinder på 174 km fra Slesvig. Siden har hun fløjet godt på de lange flyvninger, og hun har været nr. 25 i landet fra Freiburg.
Hun kommer ud af den gamle stamme, dog er hendes mormor fra Chris Hebberecht, Belgien.
Hendes far er var selv topflyver og placeret mange gange bla. Andet fra München som nummer 30 i landet. Han er ud af den tavlede linje, krydset med den blå linje.
Hendes mor er 073-09-0002. En blåbåndet knaldgod hun. En af dem hvor man lige skal læne sig op af et eller andet for ikke at falde. Hun har været sektionsvinder 2 gange, og har været 2 i landet fra Karlsruhe, og 4 i landet fra München mm. Hun er efter den gamle stamme x en Hebberecht hun. Hun er efter Jef, som er far til Axl. Axl var bedste esdue i Belgien på superlang. Rigtigt langflyver blod!

Afslutning:
Når man kommer hos Brdr. Brøbech skal man have god tid. Duerne blev fremvist og langet ud som var det en haglbyge. Alle duer krydret med en historie om resultater og familie. Vi koncentrerede os primært om langflyverduerne, og der var mange gode. Selv om vi skulle afsted og prøvede at sige fra, var der altid lige én mere, som Anders ville vise os. ”Og så skal du også lige se hans far”, var den næste sætning. Vi nåede ikke dem alle igennem, men tæt på og tiden løb fra os.

Fam. Brøbech er forelsket i de lange flyvninger. ”Jeg ville ønske at alle kunne prøve en sådan fornemmelse, som når der kommer en tidlig due på en landsflyvning. Den form for spænding er lidt større end på de andre flyvninger”.
Ingen tvivl om at der fokuseres meget på de flyvninger, og der bruges megen tid på hele tiden at blive bedre. De har et godt system, et godt team, et godt slag og ikke mindst de gode duer.
Alle vi andre skal stå tidligt op for at give dem kamp til stregen, og ingen tvivl om at de er favoritter til at vinde München, for alle de bedste duer skal med igen. De vil blive lagt helt til rette, og være 100% klar til opgaven.

Vi vil gerne takke for den herlige fremvisning, og ønske god vind på München.